TEGNESTUEN
Jakob Jakobsen Studio tegner arkitektur med bevidsthed for det individuelle rums særlige karakter og identitet.
Vores tilgang til faget er præget af en dybdegående forståelse for materialer, konstruktion og deres samspil i en bred historisk og identitetsmæssig kontekst.
Vi tilbyder forskellige arkitektoniske ydelser. Alt fra større byggeri til indretning, myndigheds-tilladelser og byggetilsyn. Læs vores guide:
Dokumentet beskriver de typiske arbejdsfaser et projekt går igennem fra idé til færdig bygning.
ARBEJDETSOMRÅDER
RENOVERING
Visse huse bevidner en særlig prægtig kvalitet, karakter og historie. Når slitagen på dem bliver for svær, kan det anses for respektabelt og værdigt blot at genoprette arkitekturen til sin originale stand. Dette gøres ved at udskifte eller reparere essentielle bygningsdele uden væsentlig ændring af deres udtryk.
OMBYGNING
Rum, materialer og konstruktion er ikke permanente eller urokkelige elementer. Bygninger kan få nyt liv og formål inden for den allerede eksisterende bygningskrop. De kan med fordel gentænkes og ændres for at skabe bedre samhørighed mellem en ældre bygning og dens nutidige nødvendigheder.
TILBYGNING
Hvis den eksisterende bygningskrop ikke kan rumme bygherres ønsker, kan en tilbygning tilføre nye rumligheder til det eksisterende hus. En tilbygning behøver ikke at efterligne det oprindelige hus, men kan indgå i et samspil med dets arkitektoniske kvaliteter således, at helheden virker velovervejet.
NYBYGGERI
Med en tom grund som udgangspunkt tager arbejdet afsæt i bygherres ønsker og grundens kontekst. Afhængig af sted, og div. regulativer fra myndighed, kan byggeriet gå i mange retninger. Praktiske behov og sanselige hensyn indtænkes fra start, så arkitekturen opnår flere lag af intention og detaljering.