TEGNESTUEN

JAKOB JAKOBSEN

Jakob Jakobsen Studio tegner arkitektur med bevidsthed for det individuelle rums særlige karakter og identitet. Denne tilgang til faget er præget af en dybdegående forståelse for materialer, konstruktion og deres samspil i en bred historisk og identitetsmæssig kontekst.


Hvornår har du sidst befundet dig et sted, der føltes rigt og stemningsfuldt? Svaret er individuelt. Derfor udføres arbejdet altid i tæt, og opmærksom, dialog med bygherre. Vi bestræber os på at indtænke praktiske hensyn og ønsker som konkrete elementer i byggeriet, således at det færdige projekt opnår en fin balance mellem funktionalitet og stemning.

En fremtrædende del af arbejdet omhandler at fremelske "stedsånden" i byggeriet, en proces, hvor de arkitektoniske valg af konstruktion og materialer, i sammenspil med gode praktiske løsninger, skaber en balanceret og skøn arkitektur.


Læs guiden: "byggeri i 4 faser" som beskriver de typiske arbejdsfaser et projekt går igennem fra idé til færdig bygning.

Vores arbejdsområder er typisk inden for kategorierne: Tilbygning, Ombygning, Nybyggeri eller Renovering. Se nærmere nedenfor billedet.

ATELIERET PÅ ØSTBANEGADE

MODEL OG MATERIALEPRØVER

ARBEJDETSOMRÅDER

RENOVERING

Visse huse bevidner en særlig prægtig kvalitet, karakter og historie. Når slitagen på disse bygninger bliver for svær, kan det anses for respektabelt og værdigt blot at genoprette arkitekturen til sin originale stand. Dette gøres ved at udskifte eller reparere essentielle bygningsdele uden væsentlig ændring af deres udtryk.


OMBYGNING

Bygninger kan få nyt liv og formål inden for den allerede eksisterende bygningskrop. Rum, materialer og konstruktion er ikke permanente eller urokkelige elementer. De kan med fordel gentænkes og ændres for at skabe bedre samhørighed mellem en ældre bygning og dens nutidige nødvendigheder.

TILBYGNING

Hvis den eksisterende bygningskrop ikke kan rumme de ønskede funktioner, kan en tilbygning tilføre nye muligheder til arkitekturen. Den behøver ikke at efterligne det oprindelige hus, men bør indgå i et samspil med dets arkitektoniske kvaliteter således, at helheden virker velovervejet.


NYBYGGERI

Med en tom grund som udgangspunkt tager arbejdet afsæt i bygherres ønsker og grundens kontekst. Afhængig af stedet, og div. lokalplaner kan byggeriet gå i mange retninger. Praktiske behov og sanselige hensyn skal indtænkes fra start, således at arkitekturen opnår flere lag af intention og detaljering.